10 til Forskel: etablering af en systue

27.02.2015

Hver måned giver 10 til Forskel, som Spar Nord Fonden står bag, 10.000 kr. til initiativer i Danmark. Vi har længe haft en drøm om at etablere en systue i Palsætina, så vi indsendte i februar-måned en video til 10 til Forskel i håb om at vinde de 10.000 kr. Og ved I hvad ...


VI VAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAANDDDTTTT!

Vi er så overvældede! Det var en hård kamp, hvor vi igennem 3 uger har bombarderet familie, venner og sågar fremmede med beskeder om at stemme og dele. Og vi kan ikke takke jer nok! I er alle sammen nogle fantastisk dejlige mennesker, som opmuntrede og støttede os hver dag. Vi ville ønske, at vi kunne møde hver enkelt af jer, og takke personligt. 

Tak til hver enkelt af jer; tak til hver facebookgruppe og facebookside som har delt, tak til dig som har ringet og skrevet rundt, tak til dig som gik på gaden, besøgte skoler og fortalte klassekammerater og kollegaer om konkurrencen. Og tusind tusind tak til Omar Shargawi, som lavede vores flotte video og Tore Lindvang som har lagt stemme til.

Og vi vil selvfølgelig undskylde over for jer, som er blevet generet af vores mange opslag og tagging på facebook. Vi har udelukkende gjort det, fordi vi ønsker at gøre en forskel for andre. Det håber vi, at I forstår.

Vi er sikre på den her systue bliver et fremragende projekt. Ved I hvorfor? Fordi det bygger på næstekærlighed.