Blog

Her på bloggen kan du følge med i, hvad HelpingHand laver. Du kan løbende finde informationer om vores aktiviteter og høre om de spændende ting, vi oplever. Følg med!

10 til Forskel: etablering af en systue

27.02.2015

HelpingHand vandt 10.000 kr. til etablering af en systue i Palæstina. Tusind tak til alle, som stemte på vores video. Og tak til Spar Nord Fonden for muligheden. 

Gratis klipning hos Capital Barbers

16.11.2014

Vi vidste ikke hvem @barber.josh eller Capital Barbers var, men vi blev så glade for at nogen på egen hånd havde taget initiativ til at hjælpe os. Vi kontaktede Capital Barbers for at takke dem.

Oles besøg i Jenin-flygtningelejren

15.11.2014

Den 12. oktober 2014 besøgte vores gode ven og journalist Ole Jessen Jenin-flygtningelejren, hvor han mødte to af de familier, som havde modtaget skoleting til deres børn i forbindelse med vores projekt Skoleting til skolestart.

Flyersuddeling i Aarhus

09.11.2014

I dag var vi på Åbulevarden i Aarhus, hvor vi delte flyers ud til forbipasserende og fortalte om vores arbejde. Vi var i alt 10 personer, herunder tre fantastiske børn.

Velgørenhedsaften med Chadi

13.10.2014

Multikunstneren Chadi Abdul-Karim gav den 13. oktober 2014 en gratis aften på Ørbæk Kro til fordel for verdens krigsramte børn. Og vi blev inviteret til at være med. Det var en fantastisk aften, hvor Chadi tog os med på en personlig rejse båret af poesi, livstanker og fortællinger. Den dejlige mand JanHøegh Hall lagde hus til arrangementet. 

Fredsmarch i København

17.08.2014

Dagen i dag var en fantastisk dag! Dagen hvor vi alle råbte højt i kor for Gazas børn. Børnene som ingen stemmer har tilbage efter, hvad de har været og stadig går igennem. Vi solgte også t-shirts og palæstinensertørklæder, hvilket gav et pænt beløb på 7.390 kr. til vores indsamling til fordel for børnene i Palæstina.

Filmdage i Øst for Paradis

10.-11.04.2014

Vi deltog i Palæstina filmdage i Øst for Paradis, hvor Huda kort fortalte om foreningen. 5 kr. af hver solgt billet gik ubeskåret til indsamlingen. Via billetterne fik vi indsamlet et beløb på 695 kr.

Donation af værker

18.11.2013

Vi modtog fire værker fra de to danske kunstnere, Mette Mørk Christensen og Lasse Osv, som donation til indsamlingen. De skal sælges som prints og efterfølgende skal de originale værker sælges. Værkerne kan ses i webshoppen.

 

Flyersdag

15.09.2013

Foreningen var synlig på gaderne i Aalborg, Aarhus, Odense og København, hvor flyers blev delt ud til forbipasserende.