Skoleting til skolestart

I Palæstina er det obligatorisk, at børn bærer skoleuniform, når de skal i skole. Hvis forældrene ikke har råd til at købe en, må børnene låne en uniform af ældre søskende eller gå i skole med sin gamle og slidte, som de oftest er vokset ud af. Derudover bliver flere palæstinensiske børn også sendt i skole uden skoletaske, skrivebøger, blyanter og viskelæder.

Hos HelpingHand mener vi, at alle børn i forbindelse med deres skolestart fortjener at have en pæn og ren skoleuniform samt en skoletaske med de mest nødvendige ting. På baggrund af denne overbevisning startede vi i juli 2014 projektet Skoleting til skolestart.

Projektet løb over en måneds tid, og med bidragernes hjælp fik vi indsamlet et beløb på 18.770 kr.

I samarbejde med vores mellemmand i Palæstina, Asmahan Bushnaq, valgte vi, at indsamlingen skulle gå til at hjælpe børn i Jenin-flygtningelejren på Vestbredden. På baggrund af en vellykket indsamling fik 50 børn, hvis forældre ikke havde råd til at købe de nødvendige skoleting, de obligatoriske skoleuniformer, skoletasker, skrivebøger, blyanter, kuglepenne, viskelæder, linealer, penalhuse, tegnebøger og farveblyanter.

 

Herunder ses billeder fra projektet.

Til hvert barn

  • Skoleuniform
  • Skoletaske
  • Skrivebog (12 stk.)
  • Viskelæder (2 stk.)
  • Kuglepen (2 stk.)
  • Blyanter (12 stk.)
  • Bogetiketter (2 ark)
  • Farver 
  • Tegnebog
  • Penalhus 
  • Lineal

Vores gode ven og journalist Ole Jessen besøgte i oktober 2014 Jenin-flygtningelejren, hvor han besøgte to af de familier, som havde modtaget skoleting til deres børn. Nedenfor ses et interview med den ene af familierne. Læs mere og familierne på vores blog her.